Det startede med et håb..
“Ideen om at starte håbet opstod da jeg fik en terapi klient som skulle have anbragt sit barn. De havde brug for hjælp til at oversætte og forstå deres forældrekompetenceundersøgelse og deres statusrapporter.
Min tanker gik på hvordan disse forældre stod alene i en svær og uoverskuelig situation, samtidig med at angsten for at miste deres barn gjorde dem ude af stand til at kunne navigere i lovgivning, regler og rettigheder.
Følelsen af at kunne hjælpe mennesker i dyb krise og give dem håb for fremtiden og en tro på at de ville kunne tage vare på deres barn via støtte, hjælp og udvikling, gav mig mod og lyst til at ville hjælpe flere familier.
Min grundlæggende værdi er at forældre og børn skal være sammen og i de tilfælde hvor det ikke er muligt, støtter vi forældrene til at være en så aktiv del af børnenes liv som overhovedet muligt.
Håbets vision er at understøtte samarbejdet mellem forvaltning og forældrene på en måde, hvor der plads til udvikling og hvor kriser og konflikter bliver løst på en hensigtsmæssig og ordentlig måde, så samarbejdet kan blomstre og give håb for fremtiden for børn og familier.
Jeg ser anbringelse som den absolut sidste udvej og er stor fortaler for at alle kan udvikle sig til at blive gode og sunde forældre med den rette støtte og hjælp.
Samtidig ser jeg også et konstruktivt samarbejde mellem forvaltning og forældre som en forudsætning for at forældre kan udvikle sig.
Mit håb er at kunne hjælpe flere børn og forældre i trivsel for at undgå anbringelser.”
Helene Lillelund, Ejer og stifter af Håbet familiebehandling.